Facebook har i den seneste tid forsøgt at få iPad brugere af deres app til at bruge deres egen VPN, som er et værktøj til beskyttelse af blandt andet din identitet. Navnet på app’en som du bliver tilbudt er Onavo Protect.

 

vpn

 

Onavo Protect blev i 2013 købt af Facebook, som siden 2016 har forsøgt at ’pushe’ den til Android-brugere. Som alle andre VPN-løsninger der er derude, virker app’en ved at sende dine data gennem flere krypterede ’data-veje’, så du derved forbliver forholdsvis anonym, og derudover er det meget svært at lytte med på din kommunikation på nettet når du benytter en VPN-løsning.

Nuvel, Onavo Protect på Android tilbyder også noget de kalder deres ’Anden VPN’ som holder øje med hvor meget data de forskellige apps bruger, hvor der i IOS-versionen bliver fokuseret på hvilke sider du besøger, om de er inficeret og om de tilbyder en anden form for VPN end deres.

 

 

Det ser ud til, at app’en, og dermed Facebook, sporer alt hvad du laver, og det kan ikke rigtig kaldes for anonymitet. De skriver blandt andet i App Store:

”Onavo indsamler din mobildata. Dette hjælper os med at blive bedre gennem analysering af din brug af websites, apps og data. Da vi er en del af Facebook, bruger vi også denne information til at gøre Facebooks produkter og services bedre.”

Det er ikke anonymitet, det er ren og skær overvågning.

Så et lille tip herfra, find en anden VPN-løsning hvis har brug for en sådan, ProtonVPN kan anbefales.