Sådan Ændre du tid, dato og år på din Park solar
Der findes næsten ikke noget mere irriterende end en parkeringsbøde, især hvis det er fordi at din elektroniske parkeringsskive er indstillet forkert. Her i denne video, viser vi dig trin for trin, hvordan du hurtigt og nemt opsætter din parkeringsskive fra Solar park, så du kan undgå trælse parkeringsbøder.
Hvorfor?
De fleste har desværre været ude for at få en parkeringsbøde af den ene eller anden årsag, men nok en af de mest irriterende er dem, hvor man har glemt at sætte parkeringsskiven. Vi så heldige i dag, at der findes elektroniske parkeringsskiver, som automatisk sætter sig selv, når du parkerer. Her er det så selvfølgelig vigtigt at den elektroniske parkeringsskive er indstillet korrekt, både med tid og dato, så den selv kan juster sig selv efter sommer- og vintertid. Her kan det stadig være vigtigt, at man også selv ser efter, om den har skiftet til den nye tid, eller om man selv skal omstille den. Et andet eksempel hvor man skal være opmærksom på selv at skulle omstille sin parkeringsskive, er hvis man kører på ferie, og dermed kommer ind i en ny tidszone, som parkeringsskiven selvfølgelig skal være ind indstilles til.
Trin for trin guide:
- Tænd din Park Solar ved at trykke på den midterste knap.
- Efter den er tændt, holder du den midterste knap inde indtil et af tallene begynder at blinke. Her er det timeren, der begynder at blinke først.
- Du ændrer tallet ved at trykke på enten den højre eller venstre knap, som får tallet til at gå op eller ned.
- Når timerne er sat rigtigt, trykker du igen på den midterste knap, som så får minutter til at blinke, som du så kan ændre igen ved at trykke på enten højre eller venstre knap.
- Når minutterne er sat rigtigt, trykker du igen på den midterste knap, som fører dig hen til årstallet, som du igen ændrer ved enten at trykke på højre eller venstre knap.
- Når årstallet er sat rigtigt, trykker du igen på den midterste knap, som fører dig hen til måneder.
- Når måneder er sat rigtigt, trykker du igen på den midterste knap som fører dig hen til dagene.
- Når dagene er sat rigtigt, trykker du igen på den midterste knap.
Derefter vil den vise dig det klokkeslæt, som du har sat den til, og derefter lukker den kort ned, hvor du lige skal vente et par sekunder, så lukker den op igen, men nu står der der et P i venstre hjørne, som fortæller dig, at nu er den klar til brug.