Nem-ID bliver til Mit-ID

Alle, der er brugere af Nem-ID, vil i fremtiden opleve, at det bliver erstattet med Mit-ID. Det er meningen, at man skal kunne bruge Mit-ID til alt det, man førhen har brugt sit Nem-ID til, altså f.eks. til at overføre penge, bestille tid hos tandlægen eller købe ting på internettet.

Her kan du blive lidt klogere på, hvad det kommer til at betyde for dig, og hvad du skal gøre for at skifte fra Nem-ID til Mit-ID.

Hvorfor skiftes der fra Nem-ID til Mit-ID?

Man skifter primært fra Nem-ID til Mit-ID, fordi man herved kan skabe en ny infrastruktur, der giver bedre muligheder for de private myndigheder. Førhen har det kun været offentlige institutioner, der har kunnet tilslutte sig en broker. En broker er virksomhed, der giver adgang til MitID. Det betyder altså, at man som institution skal kunne tilslutte sig en broker for at kunne bruge MitID som tjenesteudbyder. En broker er altså et slags lag, der ligger mellem dit MitID og tjenesteudbyderen heraf. Hvis der opstår ændringer i MitID’et, så er det brokeren, der skal forholde sig til disse ændringer – ansvaret ligger ikke længere hos tjenesteudbyderen.

Det betyder altså, at det bliver nemmere for private institutioner at blive udbydere af MitID, og det giver større sikkerhed for begge parter. De fremtidige private tjenesteudbydere kan vælge den broker, der passer bedst til deres brug af MitID. De får muligheden for at vælge ekstra og attraktive services, som kan gøre deres forretning bedre og mere sikker. Her kan de f.eks. få tilbudt services som brugerrettighedsstyring, autentifikation med andre eID løsninger, alternative brugeroplevelser, signering og mange andre ting.

Hvad skal jeg gøre?

Det er planen, at Mit-ID skal blive live i sommeren 2021. Indtil Mit-ID har overtaget, vil man stadig kunne benytte sig af Nem-ID, så der ikke kommer en periode, hvor man f.eks. ikke kan logge på sin netbank. Når alle offentlige og private myndigheder, der er under Nem-ID er blevet omstillet til nye løsninger, så vil Nem-ID være klar til at overtage. Der vil altså være en migretionsperiode, hvor borgerne både kan benytte sig af Nem-ID og Mit-ID.

Du vil blive kontaktet, når du ikke længere til bruge dit Nem-ID og gå over til Mit-ID. Dette vil du enten få besked om gennem din bank eller gennem Digitaliseringsstyrelsen.

Når du skal skifte fra Nem-ID til Mit-ID, så kan du gøre det på to måder. Begge metoder skal du tilgå via selvbetjening. Hvis du allerede har en netbankaftale med en grønlandsk eller dansk bank, så får du Mit-ID gennem din net- eller mobilbank. Har du ikke en netbankaftale med en grønlandsk eller dansk bank, så kan du få mit-ID på MitID.dk. Du har ved ingen af metoder behov for at stille gode it-ressourcer til rådighed. Det er meningen, at det skal være så nemt som muligt for den enkelte borger at tage skiftet fra Nem-ID til Mit-ID. Det er kun brokerne, der skal forholde sig til ændringerne.

Selve processen man skal igennem for at få sit Mit-ID kommer til at bestå af en række af trin, som du bliver præsenteres for, og som du skal være meget omhyggelig med at gennemgå. Grunden til, at det kan virke omfattende, er man skal vide sig helt sikker på, at du er dig, og at der ikke er andre, der lader som om de er dig. Det er planen, at du kan få MitID i august 2021, så der er altså ikke super lang tid til. Du vil få besked, når det er tid til, at du skal gøre noget.

Hvad betyder det?

For dig som borger betyder det rent praktisk ikke meget andet, end at du i fremtiden skal logge ind med Mit-ID i stedet for Nem-ID. Det bliver ikke sværere eller mere kompliceret, og du får de samme fordele – og flere til. Det betyder, at du kan logge på dit MitID også hos private tjenesteudbydere, så du får en mere sikker oplevelse.

Nets forudser f.eks., at der kommer til at være langt flere brokere i den finansielle sektor og selvfølgelig hos de private institutioner. For virksomheder betyder det, at de har muligheden for at bruge deres private Mit-ID i erhvervsmæssige sammenhænge. Det betyder også, at virksomheder får muligheden for at lade deres medarbejde benytte sig af Mit-ID.

Er det mere sikkert?

Mit-ID kommer til at have en ny funktion, der hedder ”differentierede sikkerhedsniveauer”. Det kan private institutioner bruge til at differentiere indholdet i tjenesten, så brugeren kan logge ind via lav sikkerhed, hvis han eller hun blot skal se noget, men hvor man skal logge ind med høj sikkerhed, hvis man vil foretage en ændring.

Hvordan kan jeg få hjælp?

Hvis du har spørgsmål vedrørende Mit-ID, Er du altid velkommen til at kontakte Roskilde IT på telefon 42 42 46 06 vi kan hjælpe dig med alle spørgsmål, du har omkring omskiftning fra Nem-ID til Mit-ID.