Telefon: 42 42 46 06

Hvorfor skal jeg opdatere min software?

Som vi alle efterhånden er blevet klar over, er det desværre hverdag at kunne blive udsat for digitale banditter.

Netop derfor er det meget vigtigt, at du altid har den seneste opdatering af dit software.

Nuvel, det hænder af og til, at den nyeste opdatering af et givet program gør, at der går lidt kludder i tingene, men det er noget vi må tage med i sikkerhedens navn.

 

Hvorfor?
Hackere, eller andre lyssky elementer, er hurtige til at finde huller i eksisterende software, og derefter udnytte disse huller ved hjælp af skadelig kode. Noget af det hullerne gør, er at give hackere mulighed for at afvikle (starte/køre) et stykke software på din computer, uden at du ved det, og dermed få adgang til forskellige oplysninger, hvis det er det de er interesseret i.

 

Hvilken software er det der skal opdateres?
Ja, det er jo det hele.

Allervigtigst, er dit styresystem, som i de flestes tilfælde er Windows. Du skal dog ikke stille dig tilfreds med at ’kun’ Windows har fået en opdatering.

De programmer du bruger, er også de programmer der bliver angrebet. Potentielt.
Som nummer to vil jeg foreslå at du opdaterer din browser.

 

Hvordan?
Hvis ikke din Windows-installation er sat til at opdatere automatisk, så gå ind under ’Windows update’ i ’Indstillinger’.

Tryk på din Windows-tast en gang, find ’gear-ikonet’ nederst til venstre og tryk på det, så er du i ’indstillinger’.

Bruger du Google Chrome, Mozilla Firefox eller måske Opera, kan du i disse browsere finde frem til opdateringen via ’Hjælp (’Help’) i menuen. Klik her for en guide til opdatering af Google Chrome.

Det er samme fremgangsmåde i de tre nævnte browsere, dog kan menuerne se lidt anderledes ud.

Hvis det driller, så få fat i din IT-ansvarlige eller nørd-ven.

 

Husk telefonen!
Hvis du har en Smartphone, så render du rundt med en computer i lommen. Det er præcis det samme der gør sig gældende her, sørg for, at den også er opdateret.

 

Er det noget vi skal hjælpe dig med, eller har du andre IT-relaterede udfordringer, så kontakt os, så finder vi en løsning.

 


 

Vidste du, at Roskilde IT er blevet Google Partner.

 

Klik her for at kontakte Roskilde IT Klik her for at se flere blog indlæg

kommentarer